Anmeldelse af Chalunde Gårdens forårsudstilling
Artikel fra Gladsaxe Bladet, uge 23, 2005
Af Carsten Egeholt
Denne artikel skal betragtes som en hyldest til de mange børneinstitutioner, som laver så ufatteligt mange gode arrangementer for vores børn her i Gladsaxe kommune.
Det er ikke nogen ny artikel, faktisk skal vi tilbage til 1996, hvor jeg blev bedt om at anmelde en helt fantastisk forårsudstilling i min datters børnehave. Lad artiklen være repræsenterende de mange gode tiltag som børneinstitutionernes personale også i dag finder stor glæde ved at lave for børnene. Tak skal I have.
Og så til anmeldelsen
Det er mig en stor ære at anmelde Chalunde Gårdens Forårsudstilling. Der var fernisering onsdag den 8. maj mellem kl. 15-17, og her ville man allerede ved indgangen opdage at der var tale om en udstilling af høj klasse.
Frederik og Monique sad klar og opkrævede de stakkels forældre 100 øre mere for både entré og katalog end der ellers var blevet lokket med i seneste nummer af Bøh-bladet. Jeg gjorde dem opmærksom på den forhøjede pris, men de sagde bare, at det var fordi, at udstillingen var blevet noget bedre, end de havde regnet med, så derfor var den også blevet dyrere at se.
Noget fattigere end beregnet var jeg nu klar til at se, hvad kunstnerne havde at byde på. Men inden jeg tog hul på at iagttage værkerne med min medbragte lup, blev jeg overvældet af selve arrangementet. Der var virkelig gjort noget ud af det. Efter at have passeret Diamantbaren gik jeg til Kostbaren, som var særdeles lækker. Med kaffe, god kage og et par frugtpinde i hånden var jeg nu på vej rundt for at se selve udstillingen.
De mindste satsede på det meget abstrakte. Der var mange meget fine værker. Jeg var sikker på, at Lasse havde kaldt sit billede for noget i retning af banan eller sol, men jeg tog fejl. Det hed: “Gul traktor”. Man kunne også fristes til at tro, at Christoffer, Katharina, Natasia og Stine-Louise havde arbejdet i gruppe sammen. Deres billeder havde henholdsvis titlerne: “Lakridskonfekt, Slikbutik, Vingummi og Isvaffel”. Nummer 124 var Peters billede. Han havde kaldt sit billede for “Lampe”, og det var ikke til at se. Men som jeg så fik at vide: “Du kan jo bare tænde den!”
Enkle billeder
Nogle af kunstnerne havde valgt kun at bruge meget få streger, og det var værd at bemærke, at gode billeder kan laves meget enkelt. Der var også lavet nogle meget fine postkort, som kunne købes af kustoderne. Børnene havde givet personalet lov til at deltage i det kunstneriske med nogle selvportrætter som hang i loftet. Men det var tydeligt at se, at der her var tale om amatører. Jeg vil blot sige, at de lignede noget jeg har set i cirkus.
Pludselig stoppede jeg ved et billede som bare var i en klasse for sig selv. Nummer 44 stod der på det, og kunstneren havde meget enkelt valgt at kalde det for “Maling”. Det var helt tydeligt at der her var tale om noget helt unikt. Verdensklasse vil jeg mene. Det havde alle farver i en pærevælling. Det virkede bekendt på en eller anden måde. Kun de færreste ud over kunstneren selv ville kunne se sammenhængen i dette billede. Jeg måtte eje det, og selv om det var dyrt sikrede jeg mig det straks, hvor efter jeg slog op i mit program for at se, hvem der stod bag dette mesterværk. Det var Cecilies.
Med venlig hilsen og tak for en flot udstilling
Cecilies far