EM i Tampere 2015

Veteran-EM, Tampere, Finland 28/6-4/7-2015

Herresingle 50-59 års rækken
Indledende pulje
Carsten Egeholt, Danmark – Martin Bernhard, Tyskland, 3-0 (11-6, 11-6, 11-7)
Carsten Egeholt, Danmark – Uno Ridal, Finland, 3-0 (11-1, 11-2, 11-1)
Carsten Egeholt, Danmark – Jiri Vojtek, Tjekkiet, 3-0 (11-8, 11-4, 11-5)

1/128-finale
Carsten Egeholt, Danmark oversidder.

1/64-finale
Carsten Egeholt, Danmark – Dirk Brunnhoelzl, Tyskland, 3-0 (11-4, 11-6, 11-1)

1/32-finale
Carsten Egeholt, Danmark – Per Gustafsson, Sverige, 3-0 (11-2, 11-3, 11-9)

1/16-finale
Carsten Egeholt, Danmark – Levente Torés, Ungarn, 3-0 (11-6, 11-9, 11-2)

1/8-finale
Carsten Egeholt, Danmark – Anders Johansson, Sverige, 3-0 (11-7, 11-8, 11-4)

Kvartfinale
Carsten Egeholt, Danmark – Igor Smola, Tjekkiet, 3-1 (11-9, 6-11, 11-8, 11-2)

Semifinale
Carsten Egeholt, Danmark – Matthias Bluhm, Tyskland, 3-1 (9-11, 11-2, 11-7, 11-6)

Finale
Ding Yi, Østrig – Carsten Egeholt, Danmark, 3-1 (9-11, 11-1, 11-5, 11-9 efter 9-5 og 9-9)

Herredouble 50-59 års rækken
Indledende pulje
Carsten Egeholt, Danmark/Rainer Jungblut, Tyskland – Finn Åge Aas/Svein Folkeson, Norge, 3-0 (11-7, 11-2, 11-7)
Carsten Egeholt, Danmark/Rainer Jungblut, Tyskland – Michael Betz/Manfred Bostelmann, Tyskland, 3-0 (11-8, 11-2, 11-2)
Carsten Egeholt, Danmark/Rainer Jungblut, Tyskland – Miroslav Studynka, Tjekkiet/Peter Koval, Slovakiet, 3-1 (11-3, 9-11, 11-2, 11-3)

1/64-finale
Carsten Egeholt, Danmark/Rainer Jungblut, Tyskland oversidder.

1/32-finale
Carsten Egeholt, Danmark/Rainer Jungblut, Tyskland – Arnd Heymann/Thomas Serbe, Tyskland, 3-0 (11-4, 11-3, 11-2)

1/16-finale
Carsten Egeholt, Danmark/Rainer Jungblut, Tyskland – Esko Heikkinen/Julius Muinonen, Finland, 3-0 (11-9 efter 7-9, 11-7, 11-7)

1/8-finale
Carsten Egeholt, Danmark/Rainer Jungblut, Tyskland – Peter Beck/Axel Schorradt, Tyskland, 3-0 (11-9 efter 5-9, 11-3, 12-10)

Kvartfinale
Carsten Egeholt, Danmark/Rainer Jungblut, Tyskland – Guido Hehmann/Klaus Hellmann, Tyskland, 3-0 (11-2, 11-6, 11-6)

Semifinale
Ding Yi, Østrig/Aleksei Rodin, Rusland – Carsten Egeholt, Danmark/Rainer Jungblut, Tyskland, 3-2 (12-10 efter 7-10, 7-11, 11-5, 9-11, 11-8 efter 6-8)




Rainer Jungblut og jeg ved veteran-EM i Tampere i Finland.

Artikel:
Sølv og bronze i 50 års rækken
– ved veteran EM i Tampere i Finland i 2015
9 danskere deltog i herrernes 50 års række. Steen Hummeluhr, Bent Larsen, Carsten Skov Nielsen, Steen Erik Nielsen, Michael Richmond, Claus Rømer, Oscar Søndberg, Jan M. Sørensen og undertegnede, der har fået til opgave at skrive om, hvordan det gik den danske delegation i denne aldersgruppe.
Som altid blev der spillet indledende puljer med fire spillere i hver. De to bedste gik videre til hovedturneringen, mens nr. 3 og 4 i puljen fik mulighed for at spille Consolation.
6 danskere kom videre fra puljen til hovedturneringen, mens 3 (Claus Rømer, Bent Larsen og Oscar Søndberg) missede hovedturneringen efter lutter nederlag i deres respektive ”hårde” fire-mandspuljer. Claus Rømer satte rekord, da han tabte alle tre puljekampe med 3-2 i sæt og dermed var eneste af de i alt 356 deltagere i rækken, der spillede 15 sæt i indledende pulje. Efterfølgende vandt Claus Rømer i Consolation 3-0 over både en tysker og en svensker, inden han i 1/16-finalen tabte med 3-1 til en østriger.

Sådan gik det danskerne efter puljen:
1.runde efter puljen
Carsten Skov Nielsen var oversidder, hvilket han var sikker på skyldtes, at de seedningsansvarlige havde set hans forhåndsloop i puljespillet.
Jan M. Sørensen vinder med 3-2 (efter 1-2) over T. Braun, Schweiz.
Steen Hummeluhr vinder 3-1 over finske Purma (ikke Puma).
Steen Erik Nielsen måtte se sig slået med 3-2 af Robinson (ikke Crusoe men John) fra England.
Michael Richmond vinder 3-0 over tyske Müller (ikke Gerd for fanden men Robert).
Undertegnede var lige som navnebror Carsten oversidder.

2. runde efter puljen (1/64-finale, 128 tilbage)
Milan Zadubenec, Slovakiet vinder over Jan M. Sørensen med 3-0.
Alexander Merkushev, Rusland vinder 3-2 over Steen Hummeluhr.
Carsten Skov Nielsen fortsætter sejrsstimen med 3-0 (6, 4, 4) over finske Ismo Lallo (der ikke lallede).
Michael Richmond vinder 3-2 efter 1-2 over svenske Per Björklöf og kan efterfølgende til sin store overraskelse se på facebook, hvordan han i slutfasen udfører et nærmest akrobatisk forhåndsloop. ”Jeg troede slet ikke, at jeg kunne komme så langt ned i benene”, var kommentaren fra Richmond.
Undertegnede vinder i denne runde 3-0 over Dirk Brunnhoelzl, Tyskland.

3. runde efter puljen (1/32-finale, 64 tilbage)
Andreas Stark, Tyskland – Carsten Skov Nielsen, 3-1.
Grigory Parsegov, Rusland – Michael Richmond, 3-0.
Undertegnede vinder 3-0 over svenske Per Gustafsson.

4. runde efter puljen (1/16-finale, 32 tilbage)
Undertegnede vinder 3-0 over Levente Tokés, Ungarn.

5. runde efter puljen (1/8-finale, 16 tilbage)
Undertegnede vinder 3-0 over Anders Johansson, Sverige.

6. runde efter puljen (kvartfinale)
Det er for mit vedkommende blevet femte kamp denne torsdag. Over for mig står den tjekkisk defensiv Igor Smola, der ser totalt fit og frisk ud efter dagens første fire kampe. Det har aldrig været min livret at spille mod defensive spillere, som jeg til tider har svært ved at finde den rigtige taktik mod. Oscar Søndberg, der kender til samtlige battyper efter sin tid hos BTEX, hjælper mig på sidelinjen i denne kamp. Vi ser begge på Smolas bat inden kampen og beslutter så taktikken, der altså betyder, at jeg nu ikke skal bruge de meget skruede server, som ellers netop er begyndt at køre for mig. Jeg vinder første sæt 11-9, hvor jeg ellers konstant var bagud med et par bolde, taber så andet sæt klart med 11-6 efter 10-1 uden på noget tidspunkt at miste koncentrationen. I tredje følges vi ad til 8-8. Efter en lang duel får jeg lagt en alt for høj stopbold i baghåndssiden, som Smola løber ind til. Han går rundt om hjørnet og smasher med sin forhånd – men han smasher for langt. Jeg får dernæst et par hurtige point med bl.a. et hurtigt loop mod midten. I fjerde sæt løsner jeg op og spiller nu alle slag lidt bedre og hurtigere. Det bliver 11-2 og viser med tydelighed, hvordan det der på papiret ligner en klar 3-1 sejr (11-9, 6-11, 11-8, 11-2) faktisk var en tæt kamp, hvor jeg heldigvis vandt de vigtige bolde.

7. runde efter puljen (semifinale)
Jeg møder overraskelsen Matthias Bluhm fra Tyskland, der viser sig som en meget sikker spiller. Han misser ikke meget i første sæt, som jeg taber på en fejlserv. Heldigvis får jeg styr på taktikken og vinder de tre næste sæt med 11-2, 11-7 og 11-6.

8. runde efter puljen (finale)
I 2008 tabte jeg VM-finalen i Rio de Janeiro til kinesiske Ding Yi, hvor jeg slet ikke kunne spille finalen pga. en fibersprængning i brystmusklen, som jeg pådrog mig sidst i semifinalen mod Colum Slevin. Jeg er meget opsat på at få revanche fra nederlaget i Brasilien, og det glæder mig derfor ekstra meget, at det netop er Ding Yi, der står på anden side af nettet i finalen, selv om han så skræmmende god ud, da jeg kort forinden tog notater i hans semifinale mod tjekkiske Miroslav Ceceva.
Det er herligt, at jeg denne gang er helt fit for fight. Jeg føler mig godt tilpas i kroppen og battet fungerer, så der er ingen undskylder denne gang. Han skal spille godt for at slå mig – tænker jeg. Og det gør han så.
Trods et par fejlserver vinder jeg første sæt på ren vilje med 11-9. Efterfølgende får jeg klaps i andet sæt 11-1, hvor jeg for det meste må lægge øre til publikums ”wow”, når Ding Yi slår den ene vinder efter den anden ind uden, at jeg får battet på. Tredje sæt bliver desværre heller ikke spændende 11-5 til den europæiske kineser. I fjerde sæt viser Ding Yi, at han også har svar på min nye taktik, og det ser nu meget svært ud. Jeg kommer bagud med 9-5, publikum har switchet opmærksomheden over på herresinglefinalen i 40 års rækken med Dmitry Mazunov på den ene side. Der spilles på højt niveau, og publikum larmer så meget, at Ding Yi og jeg ikke kan høre, når vi slår til bolden. Jeg er bedst til at håndtere larmen og får udlignet til 9-9.
Jeg ser nu chancen for at komme ud i et femte sæt. Ding Yi har serven, og jeg er næsten sikker på, at der vil komme en kort, lav uskruet serv, som han gerne vil have et blødt flip på eller en for høj kort retur på. Jeg beslutter derfor, at jeg ikke vil lave en af disse fejl. Ganske rigtigt så kommer denne serv, som jeg med min forhånd hurtigt stikker dybt, lavt og langt mod Ding Yi’s baghåndsside. På helt ufattelig vis kommer han rundt om hjørnet med sin forhånd, som han slår lige ned ad linjen uden at jeg når at få battet på. Den sidste bold får han presset mig væk fra bordet i min baghåndsside, 11-9.
Det blev dermed heller ikke denne gang, at jeg fik skovlen under Ding Yi (som jeg dog vandt over ved veteran-VM i Bremen i 2006). Han var bedst, hvilket jeg godt var klar over. Han har trods alt været nr. 7 på verdensranglisten. Jeg havde bare håbet på, at det denne gang ville lykkes mig at udnytte de procenter (hvad end de måtte være), som der altid er for at vinde – også selv om man er undertippet. Det må nu blive i Alicante, Elche i Spanien i 2016. Tak for god coaching i finalen til Vendelbo, selv om det måske ikke kan ses på cifrene, og tak til alle for en på alle måder god tur til Finland.

Vi ses i Alicante, Carsten Egeholt

Herredouble 50 års rækken
1. runde efter puljen
Bent Larsen og Claus Rømer vinder 3-0 over tyskerne Peter Krnavek/Bernd Langhof.
Steen Hummeluhr og Jan M. Sørensen taber med 11-9 i 5.- og afgørende sæt til Jonas Häggqvist og Christer Warngren, Sverige.
Steen Erik Nielsen og hans engelske makker John Ryan taber med 3-0 til Jozef Klak og Milan Zadubenec, Slovakiet.
Oscar Søndberg og Jørgen Enevoldsen er oversidder.
Undertegnede, der spiller sammen med tyske Rainer Jungblut, er oversidder.

2. runde efter puljen, 1/32-finale
Rømer/Larsen taber med 3-1 til svenskerne Thomas Beckman (ikke i familie med Aksel) og Lars Ericsson.
Enevoldsen/Søndberg taber med 3-0 til Matthias Bluhm/Ralf Jung, Tyskland.
Egeholt/Jungblut vinder med 3-0 over Arnd Heymann/Thomas Serbe, Tyskland.

3. runde efter puljen, 1/16-finale
Egeholt/Jungblut – Esko Heikkinen/Julius Muinonen, Finland, 3-0 (11-9 efter 7-9, 11-7, 11-7)

4. runde efter puljen, 1/8-finale
Egeholt/Jungblut – Peter Beck/Axel Schorradt, Tyskland, 3-0 (11-9 efter 5-9, 11-3, 12-10)

5. runde efter puljen, kvartfinale
Egeholt/Jungblut – Guido Hehmann/Klaus Hellmann, Tyskland, 3-0 (11-2, 11-6, 11-6)

6. runde efter puljen, semifinale
Ding Yi, Østrig/Aleksei Rodin, Rusland – Egeholt/Jungblut, 3-2 (12-10 efter 7-10, 7-11, 11-5, 9-11, 11-8 efter 6-8)