VM i Rio de Janeiro 2008

I VM-finalen i herresingle for spillere over 40 år

Det 14. veteran-VM foregik i dagene 24.- 30. maj 2008 i Rio de Janeiro i Brasilien, hvor 1.316 spillere fra 53 lande deltog, der af 41 fra Danmark.

Jeg nåede VM-finalen for spillere over 40 år, hvor jeg tabte til kinesisk fødte Ding Yi fra Østrig og kvartfinalen i herredouble sammen med irske Colum Slevin.


VM 2008 i Rio de Janeiro præmieoverrækkelse. Fra venstre jeg selv, Ding Yi, Østrig, Colum Slevin, Irland og Alexander Savaelev, Rusland.

SAMSUNG DIGITAL CAMERA

Artikel:
Jeg deltog for anden gang i rækken for spillere over 40 år. I Bremen nåede jeg i 2006 til kvartfinalen i herresingle efter sejr over bl.a. Ding Yi, Østrig, der altså vandt 40 års rækken i Brasilien.

I 40-49 års rækken deltog ca. 830 spillere i Bremen for to år siden. I Brasilien deltog ca. 260 deltagere i samme række. Man inddeles i firemandspuljer, hvor de to bedste går videre til ”knock out” runderne.

At blive verdensmester i herresingle har været med i min aftenbøn, siden jeg startede med at spille bordtennis som 8-årig i Gladsaxe.
Målet var derfor at skimte, da jeg vandt semifinalen over min doublemakker Colum Slevin fra Irland, som jeg blev Europamester med i herredouble i 40-49 års rækken sidste år i Rotterdam, hvor han i øvrigt også vandt singlerækken.

Indkasserede et æg
Det blev en fantastisk semifinale, hvor jeg måtte gå til ringhjørnet efter at have tabt det første sæt med 11-0. Der blev ikke givet ved dørene fra Slevins side. De ca. 25 danske tilskuere der havde taget plads med Dannebrogsflag og klaphatte, fik ikke meget at larme over. De sad som ved et svømmestævne og valgte at ’buuhe’ lidt af Slevin efter det uddelte æg.
Jeg forsøgte at ændre taktik i andet sæt, men det blev ikke meget bedre, jeg kom bagud med 4-10, kom på 7-10, hvor efter Slevin lidt overraskende valgte at bruge sin ’time out’. Efter ’time outen’ vandt han den næste bold og bragte sig dermed foran med 2-0 i sæt. I tredje sæt spillede jeg mere aggressivt fra start, og kom hurtigt foran med 6-2. Jeg tænkte nu meget offensivt og på at spille min chance og komme med lidt flere kampråb (at usche lidt mere) for at vise ham, at jeg stadig troede på sejren. Taktikken lykkedes, og det danske publikum kunne nu for alvor høres. 3. sæt vandt jeg 11-5 og det gode spil fortsatte i 4. sæt, som jeg vandt med 11-6. I 5. sæt var jeg foran med 5-1 ved sidebyttet. Jeg kom på 9-4, hvor efter vi spillede et par lange dueller, som begge faldt ud til Slevins fordel, 9-6 og jeg tog min ’time out’.
Min næste serv returnerede Slevin for langt, 10-6 og fire matchbolde. Jeg forsøgte at spille aktivt på de næste bolde, som Slevin igen vandt efter et par lange dueller, 10-8. Og endelig på min tredje matchbold vandt jeg et loop mod loop duel, da han til sidst træffede på kanten af battet, 11-8 og VM-finalen var hjemme.
Jeg jublede dog ikke efter sejren, men tænkte nu på, at jeg var præcis, hvor jeg gerne ville være og på, at nu skulle det verdensmesterskab i herresingle i hus. Jeg var meget fokuseret, men VM-finalen skulle spilles 2½ time senere, og jeg mærkede nu en voldsom smerte i min brystmuskel, som sikkert var blevet overanstrengt i den fugtige varme.
Jeg vidste, at jeg skulle have behandling med det samme for at blive klar. Jeg fik elektroder på musklen i 15 minutter, tigerbalsam og massage, men intet virkede, så da jeg 20 min. før kampen varmede op til VM-finalen med, ja selvfølgelig min irske ven Slevin, så kunne jeg ikke lave et forhåndsloop uden, at det gjorde voldsomt ondt. Det var næsten til at tude over.
I finalen forsøgte jeg at skjule smerten for Ding Yi, som unægtelig var blevet lidt mere ”rusten” end for to år siden, da jeg slog ham ved veteran-VM i Bremen. Den gang var det en stor overraskelse, men det ville det ikke have været denne gang.
Lige inden finalen sagde Ding Yi’s coach (som jeg kender godt) til mig, at jeg ville vinde finalen med 3-0. Han havde set det meste af min semifinalekamp og de mange kampe havde også taget hårdt på Ding Yi, som er sidst i 40erne.
For min del har bat, ben og psyke nok aldrig været bedre.
I finalen kom boldene langt fra så hurtigt som tidligere fra Ding Yi, men, men, men……jeg kunne slet ikke loope igennem fra min forhåndsside, hvilket var dybt frustrerende. Det gjorde simpelthen for ondt.
Tænk at stå i en VM-finale, og så ikke være i stand til at spille sin chance, som var større end nogensinde……det var jo ikke nogen lynkineser. Ding Yi havde i sin semifinale været i store problemer mod Alexander Savalev, Rusland, som han vandt over med 3-2 efter at have været bagud med 1-2 i sæt.

9 singlekampe og 9 sejre blev det altså til. I den 10.- og sidste kamp (VM-finalen) var det slut. Alt andet end brystmusklen ville vinde, men den gik ikke, heller ikke selv om jeg selvfølgelig forsøgte at bide smerten i mig. Det kunne ikke lade sig gøre, og jeg havde tabt til de fleste i hallen i den tilstand, som jeg måtte spille finalen i. 3-0 (11-6, 11-6 og 11-8) til Ding Yi, der var topseedet i turneringen sammen med Colum Slevin.
Nu må jeg tage revanche ved veteran-VM i Mongoliet i 2010.

Sådan gik det til:

Herresingle (40-49 års rækken)
Indledende pulje 28, mandag den 26. maj, kl. 10.00
Carsten Egeholt, Danmark – Iqbal Mohamed, Indien, 3-0 (1-0, walkover).
Carsten Egeholt, Danmark – Takashi Oki, Japan, 3-0 (11-3, 11-3, 11-4).
Carsten Egeholt, Danmark – Raimundo Guimaraes, Brasilien, 3-0 (11-2, 11-7, 11-2).

1. runde efter puljen (1/64-finale), onsdag den 28. maj, kl. 11.00
Carsten Egeholt, Danmark – Gaetano Longodorni, Italien, 3-0 (11-3, 11-3, 11-3).

2. runde efter puljen (1/32-finale), onsdag den 28. maj, kl. 13.00
Carsten Egeholt, Danmark – Chan Kahara, Japan, 3-1 (11-4, 12-14 (10-7), 11-8, 11-6).

3. runde efter puljen (1/16-finale), onsdag den 28. maj, kl. 14.00
Carsten Egeholt, Danmark – Karol Navratil, Slovakiet, 3-0 (11-4, 11-7, 11-2).

4. runde efter puljen (1/8-finale), onsdag den 28. maj, kl. 15.00
Carsten Egeholt, Danmark – Toshimi Nakashima, Brasilien, 3-0 (11-6, 11-6, 11-5).

Kvartfinale, torsdag den 29. maj, kl. 16.15
Carsten Egeholt, Danmark – Giovanni Bisi, Italien, 3-0 (11-8, 12-10 (8-10), 11-4).

Semifinaler, fredag den 30. maj, kl. 11.45
Carsten Egeholt (3-4), Danmark – Colum Slevin (1-2), Irland, 3-2 (0-11, 7-11, 11-5, 11-6, 11-8).
Ding Yi (1-2), Østrig – Alexander Savelyev (useedet), Rusland, 3-2 (12-10, 11-13, 5-11, 11-6, 11-7).

Finale, fredag den 30. maj, kl. 15.00
Ding Yi (1-2), Østrig – Carsten Egeholt (3-4), Danmark, 3-0 (11-6, 11-6, 11-8).

SAMSUNG DIGITAL CAMERA

Herredouble (40-49 års rækken)
Indledende pulje 11, mandag den 26. maj, kl. 17.30
Colum Slevin, Irland/Carsten Egeholt, Danmark – Jan Risom Pedersen/Michael Rigmond, Danmark, 3-0 (11-8, 11-5, 11-6).
Colum Slevin, Irland/Carsten Egeholt, Danmark – Miroslav Kolar/Eugen Zagy, Slovakiet, 3-0 (11-3, 11-4, 11-4).

1. runde efter puljen (1/32-finale), torsdag den 29. maj, kl. 10.30
Colum Slevin, Irland/Carsten Egeholt, Danmark – Jan Haagensen/Lars Sørensen, Danmark, 3-0 (11-4, 11-4, 11-5).

2. runde efter puljen (1/16-finale), torsdag den 29. maj, kl. 12.00
Colum Slevin, Irland/Carsten Egeholt, Danmark – Reinhold Kessel/Frank Liedtke, Tyskland, 3-0 (11-4, 11-6, 11-6).

3. runde efter puljen (1/8-finale), torsdag den 29. maj, kl. 13.00
Colum Slevin, Irland/Carsten Egeholt, Danmark – Juan Archua/Enrique Oscar Gonzales, Argentina, 3-0 (11-3, 11-6, 11-5).

4. runde efter puljen (kvartfinale), torsdag den 29. maj, kl. 14.00
Andreas Fejer-Konnerth, Tyskland/Traian Ciociu (5-8), Luxembourg – Colum Slevin, Irland/Carsten Egeholt (1-2), Danmark, 3-1 (11-9, 10-12, 11-8 (2-6), 11-6).

Finale, fredag den 30. maj, kl. 13.15
Andreas Fejer-Konnerth, Tyskland/Traian Ciociu (5-8), Luxembourg – Andreas Stark/Peter Beranek (useedet), Tyskland, 3-2 (11-9, 5-11, 11-7, 7-11, 11-7).

To verdensmesterskaber til Danmark
Det blev til to guldmedaljer, to sølv og tre bronzemedaljer ved VM for veteraner i Rio i Brasilien.
De danske landsholdskæmper Niels Ramberg, Virum og Claus Pedersen, Sisu/MBK vandt herre double i klassen for spillere mellem 60 og 69 år. Niels Ramberg fik sølv i single og Claus Pedersen bronze. De tabte begge til den gamle tjekkiske topspiller Jaroslav Kunz.
Annie Ramberg, Ballerup vandt damedouble i 50 års klassen sammen med tyske Kirsten Krüger Trupkovic fra Flensborg.
I herresingle i 40 års klassen vandt fighteren Carsten Egeholt, Dragør sølv efter at have tabt finalen til Ding Yi, Østrig med 3-0.
Den store danske overraskelse var landsholdsspilleren fra 80érne Karin Kruse, Skovby, der vandt bronze i såvel single som double. I double kunne det endda have blevet til mere, da hun og makkeren Jette Vieg fra Frem Sakskøbing havde matchbold i semifinalen.

Artikel til Ping Pong Vikings:
Frustrerende VM-sølv
Man har bedt mig skrive om mine oplevelser i 40 års rækken ved veteran-VM i Rio de Janeiro i Brasilien, der foregik i dagene 24.-30. maj 2008. Jeg skal nedenfor forsøge at redegøre for overskriften, som måske kan virke provokerende.

Det var anden gang jeg deltog i et veteran-VM. Første gang var i Bremen i 2006, hvor jeg i herresingle tabte i kvartfinalen i 40 års rækken i en kamp, da jeg loopede ind i bordkanten og flænsede min belægning. Jeg måtte lyn-lime en ældre belægning på, som havde set sine bedste dage. Ærgerligt, og det skulle ikke ske igen, for denne gang var også reservebattet limet og klar.

Målet var at vinde VM
En klog mand har sagt: ”Faren for at sætte sine mål for lavt og nå dem er meget værre end at sætte sine mål for højt og ikke nå dem”.
Jeg tog til Brasilien i håbet om at kunne revanchere nederlaget fra Bremen, og selv om sæsonen havde været en blandet fornøjelse for mit vedkommende, så vidste jeg, at jeg ankom skadesfri og i god form. Jeg var indstillet på at træne så meget som muligt for at optimere mine chancer, og så ellers hygge mig på Copacabana strand, hvis/når jeg blev slået ud. De første træningspas var ikke imponerende. Jeg havde meget svært ved at finde en god rytme i mit spil, da boldene ikke hoppede meget på bordene.
I den indledende pulje om mandagen blev det dog til tre sikre sejre over en japaner, en inder og en brasilianer. Tirsdag var der hviledag, inden de resterende 128 spillere om onsdagen skulle reduceres til 8. Det gik smertefrit og med god koncentration i min første kamp mod en italiener, som blev besejret med 3 x 11-3, inden jeg stod overfor japaneren Chan Kahara, der havde et udmærket angrebsspil. Jeg fortsatte med god fokus, og vandt første sæt med 11-4, inden jeg i andet sæt satte en 10-7 føring over styr, og tabte med 12-14. I tredje sæt stod det 8-8, inden jeg fik lagt et par gode returer, og vandt med 11-8. I 4. sæt var opskriften klar, og jeg vandt med 11-6.
I næste runde vandt jeg ubesværet 3-0 over Karol Navratil fra Slovakiet og i dagens sidste kamp med 3-0 over den japansk fødte brasilianer Toshimi Nakashima, der ikke havde meget andet at byde på end nogle gode server. So far so good. Nu var jeg atter blandt de 8 sidste ved VM.

Medaljekamp mod Bisi
Om torsdagen skulle der kun spilles kvartfinale. Her mødte jeg italienske Giovanni Bisi, som havde vundet over Lars Hauth i en afgørende kamp, da Italien slog Danmark med 5-4 ved et VM for længe siden. Lige inden havde jeg som topseedet i doublerækken tabt sammen med min irske makker Colum Slevin, hvilket irriterede mig, da vi havde mødt det stærkeste hold allerede i kvartfinalen. En klokkeklar seedningsfejl, som jeg ikke kunne bruge til noget nu, hvor det altså gjaldt kvartfinalen i herresingle.
Jeg kom godt fra start og spillede et rigtig godt første sæt, som jeg vandt med 11-8. I andet sæt kom jeg baud med 8-10, men vandt dernæst fire bolde i træk, hvilket reelt afgjorde kampen, da jeg nu var ovenpå i 3. sæt, som jeg vandt med 11-4. Jeg tænkte ikke så meget over, at jeg havde sikret mig en VM-medalje, men der i mod mere på, at mit spil var blevet bedre og bedre.
Fredag var det blevet tid til semifinale mod min doublemakker den forsvarende Europamester i herresingle i 40 års rækken Colum Slevin fra Irland.
Jeg var fuld af lyst til at gå ind og spille mit livs kamp, havde ingen nerver på, da han måtte påtage sig favoritværdigheden, hvilket passede mig glimrende. Inden jeg gik ind til kampen, så jeg en sidste gang på de notater, som jeg havde skrevet aftenen før, så taktikken var klar.

Måtte indkassere et æg
Selv om jeg troede, at jeg var 100% klar, så fik jeg røvfuld i første sæt. Slevin missede ikke en bold. Jeg måtte gå til Helge Kocman i ringhjørnet efter at have tabt første sæt med 11-0. Der blev ikke givet ved dørene fra Slevins side. De ca. 25 danske tilskuere der havde taget plads med Dannebrogsflag og klaphatte, fik ikke meget at larme over. De valgte i stedet for at ’buuhe’ lidt af Slevin.
Jeg forsøgte at ændre taktik i andet sæt, men det blev ikke meget bedre, jeg kom bagud med 4-10, kom på 7-10, hvor efter Slevin lidt overraskende valgte at bruge sin ’time out’. Efter ’time outen’ vandt han den næste bold, og bragte sig dermed foran med 2-0 i sæt.
I tredje sæt spillede jeg mere aggressivt fra start, og kom hurtigt foran med 6-2. Jeg tænkte nu meget offensivt og på at spille min chance og komme med lidt flere kampråb (at usche lidt mere) for at vise ham, at jeg stadig troede på sejren. Taktikken lykkedes, og det danske publikum kunne nu for alvor høres. 3. sæt vandt jeg 11-5 og det gode spil fortsatte i 4. sæt, som jeg vandt med 11-6. I 5. sæt havde vi en lang duel i den første bold, hvor Slevin samlede op langt fra bordet. Efter mange sikre loop smashede jeg til sidst. Jeg synes, at smashet ramte hjørnet af bordet, men overbeviste mig selv om, at jeg sikkert var den eneste i hallen, der havde bemærket det, og sagde derfor ikke noget, da dommeren gav Slevin pointet. Jeg ville ikke miste min gode koncentration.
Da Slevin kom ind til bordet spurgte han, om bolden havde ramt bordet – og gav mig pointet.
Jeg kom foran med 5-1 ved sidebyttet, og kom på 9-4, hvor efter vi spillede et par lange dueller, som begge faldt ud til Slevins fordel, 9-6 og jeg tog min ’time out’, da jeg for første gang fik ’forkerte’ tanker i mit hoved. De skulle fjernes med det samme.
Min næste serv returnerede Slevin for langt, 10-6 og fire matchbolde. Jeg forsøgte at spille aktivt på de næste bolde, som Slevin igen vandt efter et par lange dueller, 10-8. Og endelig på min tredje matchbold vandt jeg en loop-mod-loop duel, da han til sidst træffede på kanten af battet, 11-8 og VM-finalen var hjemme.

Skadet i brystmusklen
Jeg jublede dog ikke efter sejren, men tænkte nu på, at jeg var præcis, hvor jeg gerne ville være og på, at nu skulle det verdensmesterskab i herresingle i hus. Jeg var meget fokuseret, men VM-finalen skulle spilles 2½ time senere, og jeg mærkede nu en voldsom smerte i min brystmuskel, som sikkert var blevet overanstrengt i den fugtige varme.
Jeg vidste, at jeg skulle have behandling med det samme for at blive klar. Jeg fik elektroder på musklen i 15 minutter, tigerbalsam og massage, men intet virkede, så da jeg 20 min. før kampen varmede op til VM-finalen med, ja selvfølgelig min irske ven Slevin, så kunne jeg ikke lave et forhåndsloop uden, at det gjorde voldsomt ondt. Det var næsten til at tude over.
I finalen forsøgte jeg at skjule smerten for Ding Yi, som unægtelig var blevet lidt mere ”rusten” end for to år siden, da jeg vandt over ham ved veteran-VM i Bremen. Den gang var det en stor overraskelse, men det ville det ikke have været denne gang.
Lige inden finalen sagde Ding Yi’s coach (som jeg kender godt) til mig, at jeg ville vinde finalen med 3-0. Han havde set det meste af min semifinalekamp, og de mange kampe havde også taget hårdt på Ding Yi, som er sidst i 40’erne.
For mit vedkommende var bat, ben og psyke blevet bedre og bedre, som turneringen skred frem, og jeg var indstillet på at ”myrde” Ding Yi, men det krævede at de smertestillende piller ville begynde at virke.
I finalen kom boldene langt fra så hurtigt som tidligere fra Ding Yi, men, men, men……jeg kunne slet ikke loope igennem fra min forhåndsside, hvilket var dybt frustrerende. Det gjorde simpelthen for ondt.
Tænk at stå i en VM-finale, og så ikke være i stand til at spille sin chance, som var større end nogensinde – det var jo ikke nogen lynkineser. Ding Yi havde i sin semifinale været i store problemer mod en russer, som han vandt over med 3-2 efter at have været bagud med 1-2 i sæt.

Nederlag i 10. kamp
9 singlekampe og 9 sejre blev det altså til. I den 10.- og sidste kamp (VM-finalen) var det slut. Alt andet end brystmusklen ville vinde, men den gik ikke, heller ikke selv om jeg selvfølgelig forsøgte at bide smerten i mig. Det kunne ikke lade sig gøre, og jeg havde tabt til de fleste i hallen i den tilstand, som jeg måtte spille finalen i. 3-0 (11-6, 11-6 og 11-8) til Ding Yi, der var topseedet i turneringen sammen med Colum Slevin.
Nu må jeg tage revanche ved veteran-VM i Mongoliet i 2010.